Mit barn skal have pas. Hvad skal jeg have med?
Du skal huske:
- Barnet uanset alder skal møde personligt op
- Det gamle pas ved fornyelse
- Ved førstegangsudstedelse eller mistet pas skal dåbs/navneattest medbringes
- Et nyt pasfoto (efter politiets regler) eller få taget et foto samtidig med bestilling i borgerservice kr. 130,-
- Samtykkeerklæring fra begge forældre eller den/de der har forældremyndigheden. For at give samtykke skal man underskrive på ansøgningsblankettens pkt. C, underskrive elektronisk ved personligt fremmøde i Borgerservice eller via givsamtykke.dk.
Mit barn skal have lavet pas, er det nødvendigt at begge forældre kommer med i Borgerservice?
- Nej – hvis blot forældrene har underskrevet samtykkeerklæringen på ansøgningsskemaet eller elektronisk på givsamtykke.dk er det ikke nødvendigt.
Børn må gerne komme alene eller f.eks. med bedsteforældre.
Jeg skal have nyt pas. Hvad skal jeg have med?
Du skal huske:
- Det gamle pas ved fornyelse
- Dåbsattest/navneattest ved førstegang udstedelse eller bortkommen pas
- Et nyt pasfoto (efter politiets regler) eller få taget et foto samtidig med bestilling i Borgerservice kr. 130,-
- Det er ikke nødvendigt at medbringe blanket til ansøgning om pas til voksne. Ansøgningen foregår elektronisk i Borgerservice.
Hvad koster et nyt pas?
Se priser og regler om pas her.
Pas betales ved bestilling online eller ved bestilling i Borgerservice. Vi modtager diverse betalingskort og MobilPay.
Regel ved mistet eller ødelagt pas
Se priser og regler om pas her.
Hvor lang tid går der før jeg får mit pas?
- Leveringstiden er op til 14 dage uanset årstid
Hvor længe gælder et pas?
- 0 - 2 årig: 2 år
- 2 - 17 årig: 5 år
- over 18 år: 10 år
Hvad er de gældende regler for pasfoto?
Se priser og regler om pas her.
Pris i Borgerservice er 130 kr.
Når jeg nu fornyer mit pas i god tid, hvad så med den resterende tid i mit gamle pas?
- Den resterende tid i passet går tabt
Jeg har mistet mit pas. Hvad skal jeg gøre?
- Du skal møde personligt i Borgerservice for at melde det mistet.
- Hvis du vil bestille et nyt pas med det samme skal du medbringe dåbs/navneattest
- Du skal medbringe et nyt pasfoto (efter politiets regler) eller få taget et foto samtidig med bestilling i Borgerservice kr. 130,-
- Det er ikke nødvendigt at medbringe blanket til ansøgning om pas til voksne. Ansøgningen foregår elektronisk i Borgerservice
- Børn skal endvidere medbringe samtykkeerklæring fra begge forældre - se afsnit om Pas til børn
Jeg er blevet gift/har skiftet navn, hvad med mit pas?
- Hvis du får nyt navn, kan du få udstedt et nyt pas
- Du behøver dog ikke at få et nyt pas. Du skal blot sikre dig, at navnet på billetten og i dit pas er det samme
- Du kan først få udstedt et nyt pas, når navneændringen er trådt i kraft og fremgår af den påkrævede dokumentation
- Du skal selv betale for passet
Hvornår skal jeg medbringe pas?
- Du skal ikke medbringe pas, når du rejser i Norden. Du skal dog medbringe legitimation (evt. kørekort). Mange flyselskaber kræver, at du har pas med. Husk at spørge flyselskabet om de kan booke en billet uden pas
- Du skal medbringe dit pas, når du rejser til lande uden for Norden. Det gælder også lande, som er en del af Schengen-samarbejdet. (Tyskland, Frankrig, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Italien, Spanien, Portugal, Østrig, Grækenland, Finland, Sverige, Norge, Island)
- Disse betingelser gælder også for børn
Skal mit barn have eget pas?
- Ja, alle børn skal have deres eget pas
Yderligere oplysninger kan findes her.
Skal jeg virkelig møde op personligt og medbringe mine børn?
- Ja, den person, som skal have udstedt pas, skal møde personligt op, uanset om det er et barn eller en voksen
Jeg skal rejse og kommer hjem to dage inden passet udløber - kan det give problemer?
- Ja. Nogle lande kræver, at der er en vis gyldighedsperiode tilbage ved hjemrejse
- Du kan se, hvordan det forholder sig i det land, du skal rejse til på udenrigsministeriets hjemmeside
Mit pas er udløbet for mindre end 3 mdr. siden, jeg skal rejse i morgen, hvad gør jeg?
- Du kan få forlænget dit pas med 7 mdr.
- Du skal henvende dig i Borgerservice og medbringe dit pas
- Begge forældre skal skrive under på en forlængelse af pas til børn under 18 år
- Alle – uanset alder – skal møde personligt op, ved forlængelse af deres pas
- Det koster ikke noget at få forlænget et pas
- Du skal selv undersøge om det land du rejser til accepterer en forlængelse af pas. Det kan du tjekke ved at kontakte landets ambassade i Danmark
Mit pas er udløbet for mere end 3 mdr. siden, jeg skal rejse i morgen, hvad gør jeg?
- Du kan få udstedt et provisorisk pas
- Du skal selv undersøge om det land du rejser til accepterer provisoriske pas. Det kan du tjekke på udenrigsministeriets hjemmeside eller ved at kontakte landets ambassade i Danmark.
- Et provisorisk pas koster det samme som et almindeligt pas.
- Et provisorisk pas gælder i 7 mdr.
- Du skal henvende dig i Borgerservice og medbringe det gamle pas
- Medbring pasfoto (efter politiets regler) eller få taget et foto samtidig med bestilling i Borgerservice. Det koster 130 kr.
- Hvis du samtidig bestiller et rigtigt pas skal du kun betale for det - så er det provisoriske gratis. Medbring to billeder.
Jeg arbejder i en anden kommune og kan ikke nå at komme i jeres åbningstid, hvad gør jeg?
- Du kan få udstedt Pas på et hvilket som helst borgerservicecenter uanset hvor i landet du bor.
Hvornår skal jeg have pas med?
Her kan du læse nærmere om, hvornår du skal medbringe dit pas, og hvornår du ikke nødvendigvis behøver at have et pas med, når du rejser til udlandet.