Det prioriteres højt, at overskudsjord skal genanvendes, hvis det er muligt. Samfundsmæssigt er det en fordel, at overskudsjord genanvendes under bæredygtige forhold, fordi der spares på ressourcerne. Økonomisk kan genanvendelse være en fordel for "jordejeren", fordi du undgår at skulle betale deponerings- eller behandlingsafgift. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at behandle jorden, inden den kan genanvendes.
Genanvendelse af ”ren” jord
Begrebet ”ren” jord er desværre ikke entydigt defineret, og du er derfor henvist til at finde definitionen i den lovgivning eller vejledning, som du ønsker jorden håndteret efter.
”Ren” jord kan i princippet anvendes frit i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Dog skal du være opmærksom på særlige bestemmelser for tilførsel af jord til råstofgrave - Oplysninger herom kan hentes hos det pågældende regionsråd.
Udlægning af ”ren” jord i landzonen henvises til: Terrænregulering.
Genanvendelse/nyttiggørelse af forurenet jord
Som udgangspunkt er der tale om genanvendelse, hvis den forurenede jord erstatter ren jord eller andre rene fyldmaterialer. Genanvendelse af forurenet jord kan ske efter:
•Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald
• Miljøbeskyttelsesloven (§19 eller kapitel 5)
• Jordforureningsloven (§8)
Efter Genanvendelsesbekendtgørelsen
Jord, der udelukkende er forurenet med tungmetaller, kan genanvendes efter reglerne i genanvendelsesbekendtgørelsen. Hvis et parti jord ønskes genanvendt efter disse regler, skal man anmelde genanvendelsesprojektet til den kommune, hvor genanvendelsen skal finde sted. Genanvendelsen kan derefter ske uden tilladelse, såfremt kommunen ikke har gjort indsigelser inden 4 uger efter anmeldelsen.
Efter §8 i Jordforureningsloven
Kun hvis jorden ønskes anvendt indenfor en forureningskortlagt ejendom, som ligger i et indsatsområde, kan §8 anvendes. Sådanne tilladelser gives typisk til mindre projekter. Det er kommunen, der skal give tilladelsen. Du kan læse en håndbog om Jordforureningslovens §8 fra Videncenter for Jordforurening har udgivet. Vær opmærksom på, at forud for kommunens tilladelse skal regionen høres og have mulighed for at udtale sig. Det har de 4 uger til. Hertil kommer så den kommunale sagsbehandlingstid.
På baggrund af resultater af en faststofanalyse samt en udvaskningstest inddeles jord og restprodukter i kategorier 1, 2 og 3. Som mest forurenende kategori anses efter denne bekendtgørelse jord og restprodukter i kategori 3 og som mindre forurenende kategori 2. Som mindst forurenende anses jord og restprodukter i kategori 1.
Efter §19 i Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelseslovens §19 fastsætter, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke må graves ned i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden uden tilladelse fra kommunen.
Genanvendelse af forurenet jord og midlertidige oplag af forurenet jord (arbejdsdepoter) kræver derfor tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §19. §19-tilladelser benyttes i praksis primært til projekter af anlægslignende karakter, hvor udlægningen (permanent eller midlertidig) foregår over en begrænset periode og som éngangsudlægning (f.eks. indbygning i motorveje, pladser osv.)
Minimum krav til §19-ansøgning:
- Ansøgers navn, adresse, tlf. nr., kontaktperson og e-mail
- Hvor stammer jorden fra - adresse, matrikelnr. og ejerlav
- Beskrivelse af projektet - beliggenhed, projektperiode, formål med den ønskede anvendelse
- Mængde og type af jord
- Hvordan er jorden fremkommet
- Evt. forholdsregler under anlægsarbejdet
- Evt. mellemdeponering under anlægsperioden
- Hvordan opbevares jorden og hvor lang tid
- Beskrivelse af slutafdækning - ren jord, belægning, beplantning mv.
- Hvordan adskilles ren go forurenet jord
- Tegning af projektet
- Nuværende og fremtidig anvendelse af arealet
- Beskrivelse af evt. støv- og støjgener under udførelsesfasen
- Historisk redegørelse
- Relevante jordprøver og analyser
- Risikovurdering i forhold til jord, undergrund, grundvand, menneskers sundhed og miljøet iøvrigt
I sager efter §19 skal regionen ikke høres, men som kortlægningsmyndighed får de en kopi af afgørelsen således de kan tage stilling til evt. kortlægningsspørgsmål.
Efter kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 benyttes i praksis til projekter af deponeringslignende karakter, hvor jorden køres til anlægget over en længere periode i flere omgange, som f.eks. udbygning af havneområder. I sådanne tilfælde er det virksomheden eller anlægget, der skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og godkendelsesbekendtgørelsen. Dette kræver ofte en VVM-screening. I dag er myndighedskompetencen i godkendelsessager ifølge Bekendtgørelse 486 af 25.05.2012 delt mellem kommunerne og de statslige Miljøcentre, men i forbindelse med genanvendelse af forurenet jord er det kommunen, der er godkendende myndighed.