Demens er en svær sygdom at håndtere, både for den der lever med demens og for omgivelserne. Derfor er det vigtigt, at der er en stor og bred vifte af værktøjer til at håndtere udfordringer og behov – også på de kommunale plejecentre.
Et af de værktøjer er beroligende medicin – eller psykofarmaka, som det egentlig hedder – men det værktøj bliver brugt mindre og mindre på Odder Kommunes plejecentre. Faktisk er andelen af borgere som får den type medicin faldet fra 25 procent i 2021 til 7 procent i 2023, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
”Det skyldes især en forebyggende, målrettet og systematisk indsats. Vi holder løbende øje med vores borgere og lægger en plan for den bedste måde at hjælpe dem på, og så bruger vi mange forskellige redskaber i vores møde med borgeren. Det kan for eksempel være sansestimuli, indretning af plejehjemmene, så de virker mere hjemlige og så arbejder vi meget med kroppen i det hele taget – dybe tryk, dans og det at komme ud i naturen,” fortæller Pia Stie Svendsen, der er leder af plejehjemmene på Bronzealdervej og Stenslund.
Et andet vigtigt tiltag er ansættelsen af demenskonsulenter på det enkelte plejehjem, frem for centralt et andet sted i organisationen. Her arbejder de med sparring og undervisning til både kolleger og pårørende. En af dem er Jette Kirkedal Sørensen, som er ansat på Stenslundcentret.
”I Odder Kommune arbejder hver dag for at vores borgere med demens fortsat skal have et godt liv, og et af de afgørende elementer i det arbejde er den tætte, daglige sparring. På den måde kan vi holde øje med ændringer hos borgeren, så vi kan sætte tidligt ind med tiltag, undervisning og vores mange andre værktøjer. Den sparring er utrolig vigtig, og ved at være ansat lokalt kan vi være med til at spotte de små nuancer, som kan have en stor betydning for borgernes livskvalitet,” fortæller hun.
0 procent er ikke et mål
Det er dog ikke et mål i sig selv, at brugen af beroligende medicin skal ned på 0 procent. Nogle gange kan det nemlig være den bedste løsning for både borger, pårørende og personale, fortæller Pia Stie Svendsen.
”Vi må endelig ikke blive berøringsangste over for brugen af den her type medicin, men vi arbejder med anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om, at vi skal arbejde med de ikke-medicinske tiltag først. Nogle gange kan medicinen bare være den bedste løsning, hvis vi for eksempel har en borger, som har hallucinationer eller har brug for hvile, men ikke kan falde til ro af sig selv. Så er det en mulighed for at skabe noget restitution for borgeren,” siger hun og understreger, at der i de tilfælde følges behandlingen tæt og der lægges plan for nedtrapning af medicinen så hurtigt det er muligt.
Det er altså vigtigt, at man ikke helt undlader at bruge medicin, men at medicinen ikke får lov at stå alene som eneste løsning. Derfor kræver det, at man som medarbejder på et plejehjem kan arbejde med mange forskellige værktøjer – her arbejdes der med livshistorie sammen med borger og pårørende.
”Vores personale skal have en kæmpe ros for deres viden på det her område, og deres mod til at prøve løsninger og tiltag af. En af vores medarbejdere starter for eksempel tit dagen med at synge ”Jeg ved en lærkerede” – og nogle gange er det altså bare den bedste måde at starte dagen på,” siger Pia Stie-Svendsen.